Projektet

Baggrund

Forskningsprojektet har til formål at forebygge trykskader hos indlagte patienter ved hjælp af en ny screeningsmetode, brug af intelligente lagner og tilknyttede alarmer. Målet er, at der på sigt vil være 45 procent færre af de milde grader af trykskader, mens svære grader af trykskader reduceres med 90 procent.

Trykskader, der også kaldes tryksår eller liggesår, er et stort problem. En undersøgelse på seks danske hospitaler viste i 2010, at 15-25 procent af de indlagte patienter får trykskader. Og over halvdelen af alle patienter har brug for en trykskade-forebyggende indsats i løbet af indlæggelse.

I mange tilfælde kunne trykskaderne formentlig undgås, hvis den forebyggende indsats blev systematiseret. Men personalet reagerer ofte først, når skaden er sket. De fleste trykskader er nemlig først synlige på huden, flere dage efter de er opstået i det underliggende væv. Det er derfor for sent at iværksætte forebyggende handlinger, når skaden kan ses på huden.

Trykskader er en belastning for patienterne – både fysisk, psykisk og socialt. De smertefulde sår kunne i mange tilfælde være undgået, men når de først er opstået, så kræver de langvarig behandling og pleje, både på hospitalet og efterfølgende i hjemmet.

I dag er indsatsen ikke systematiseret

Generelt er den forebyggende indsats i dag langt fra altid struktureret, og der er sjældent en handleplan, når risikoen for trykskader er identificeret. Patientens risiko og iværksatte forebyggende handlinger dokumenteres ikke, og derfor er der ofte flere personer, der bruger tid på evaluering af samme. Det betyder også, at den forebyggende indsats mod trykskader ofte ikke nedjusteres i takt med, at patientens behov daler.

Specifikt gælder for de tre afdelinger, der deltager i forskningsprojektet, at de har mulighed for at anvende en metode til at identificere patienter, der har risiko for trykskader, men det sker formentlig ikke. Og sådan er det på stort set alle hospitaler. Forebyggelse af trykskader og brug af hjælpemidler er i høj grad baseret på personalets individuelle skøn. Derfor iværksættes der ofte først en indsats, når skaden er sket, og patienten har udviklet trykskader.

Forebyggelse sparer tid

Når håndteringen af trykskader bliver forebyggende frem for behandlende, skønnes det, at personalet kan spare 25 procent af deres tid, som kan bruges på andre opgaver.

Samtidig ventes det, at der vil være en stor økonomisk besparelse specielt i hjemmeplejen. Når færre hospitalspatienter udvikler trykskader, vil der også være færre, der skal have hjælp til behandling af trykskaderne, når de kommer hjem efter endt hospitalsophold.

Læs mere om projektet på www.abtfonden.dk

Hvad er trykskader

Trykskader heder på latin decubitus. De kaldes også liggesår eller tryksår. Trykskader opstår, når der er et vedvarende tryk mellem huden og den underliggende knogle.

Et vedvarende tryk på huden får cellerne til at gå i stykker og lukker de små blodkar, så der ikke kommer blod til området. Når mennesker sidder eller ligger i samme stilling i lang tid – så ”sover” hånden eller benet, og så skal man bevæge sig for igen at få blod til området. På samme måde sker det, når vi sover. Når trykket samme sted har varet længe, vil nervesignaler få os til at vende os og på den måde aflaste den truede hud.

Ikke alle opdager kroppens signaler

Men det er ikke alle, der kan reagere på de signaler, huden sender, når det kritiske tidspunkt nås, dvs. efter. 2-3 timer. Det gælder meget syge eller afkræftede personer og personer under bedøvelse eller i respiratorbehandling.

Især sengeliggende ældre, svage, svært overvægtige eller tynde patienter har stor risiko for at udvikle trykskader. Mest almindelige er trykskader over korsbenet, på hælene og hofterne. Hos personer med diabetes skal man være særlig opmærksom på trykskader, og også personer i kørestol danner hyppigt trykskader på sædepartiet.

Sværhedsgrader af trykskader

Sværhedsgraden af trykskader inddeles i fire kategorier alt efter hvor meget skade huden og det underliggende væv har taget:

Kategori 1

Rødme der ikke blegner ved let tryk med finger. Huden er hel. Det område, som har været udsat for tryk, kan være rødt eller varm, og det kan være hævet.
Trykskade Kategori 1

Kategori 2

Huden er ikke længere intakt. Både overhud og underhud er væk. Såret er overfladisk og ligner en hudafskrabning, og der kan dannes vabler.
Trykskade Kategori 2

Kategori 3

Tab af alle hudens lag. Der ses uoprettelig skade på fedtlaget (vævsdød). Skaden kan strække sig ned til men ikke gennem muskelvævet.
Trykskade Kategori 3

Kategori 4

Omfattende og uoprettelig skade på muskevævet. Dele af knoglevævet kan også være dødt. Huden kan nogen gange være intakt.
Trykskade Kategori 4

Trykskader er først synlige efter et par dage

75 procent af alle trykskader bliver først synlige på huden efter et par dage. Huden tåler nemlig blodmangel i længere tid end det underliggende væv. Det betyder, at huden i første omgang ser normal ud, men i løbet af et par dage bliver det døde område dybere og inddrager også huden, så såret bliver synlig.

Svære sår kan kræve operation

Milde grader af trykskader vokser pænt og hurtigt sammen, når trykket aflastes. Men trykskader af svære kategori kan kræve en operation, som regel med hud transplantation. Hvis der går infektion i såret, kræver det yderligere behandling. Det er en dyr behandling, og der er meget store gener for patienten.

Hurtig handling

For at reducere antallet af trykskader er det vigtigt at have for øje, hvilke patienter der har risiko for at udvikle trykskader.

Risikoen for trykskader kan nedsættes ved hurtigt at iværksætte forebyggende handlinger og ved korrekt brug af hjælpemidler. Patienten inddrages i det omfang, det er muligt. Hjælpen kan f.eks. bestå af trykreducerende madrasser og sidepuder, ændringer af patientens position i sengen, og brug af såkaldt friktionsnedsættende materialer, når personalet skal hjælpe patienten med at skifte stilling.

Hurtig handling
Undervisningsforløb

Projektet

I 2004 udviklede forskningssygeplejerske Anne Birgitte Vogelsang en ny screeningsmetode, der nemt og effektivt viser, om patienter har risiko for at udvikle trykskader. Screeningsmetoden blev udviklet som led i et Master of Public Health studie på Århus Universitetshospital.

Alle patienter skal screenes

Forskningsprojektet vil kombinere indførelse af screeningsmetoden og risikorelaterede forebyggende handlinger med brug af intelligente lagner, også kaldet sensor-lagner. Målet er, at der bliver 90 procent færre svære trykskader hos de indlagte patienter, mens antallet af milde trykskader reduceres med 45 procent.
Skemaer

Sensorlagner

Patienter med høj risiko for trykskader overvåges desuden ved hjælp af de intelligente lagner, som på en skærm viser, hvor trykket på patientens krop er højest, og som giver alarm, når der er behov for stillingsændring.

Intelligent Lagen

Forskningsprojektets mål er at vise, at når plejen af patienten koordineres, så reduceres antallet af trykskader, personalet sparer tid, og patienten undgår yderligere komplikationer.

Forskningsprojektet har også som mål at ændre arbejdsgangene hos personalet, så tiden i højere grad bruges på forebyggelse i stedet for behandling.

Alene på Århus Universitetshospital, Skejby, skønnes det, at indførelse af screeningsmetoden og brug af intelligente lagner vil medføre besparelse på cirka 29 årsværk svarende til 10,5 mio. kr. På landsplan svarer det til cirka 2500 årsværk og 870 mio. kr.

Tidsplan og milepæle

Fase 1 – Projektforberedelse og opstart. Januar – marts 2011
– Projektorganisationen etableres
– Indkøb af intelligente lagner
– Materiale til brug af dataindsamling udarbejdes
– Uddannelsesmateriale udarbejdes

Fase 2 – Screeningsmetoden. Marts – juli 2011
– Materiale til brug af dataindsamling testes
– Antallet af trykskader og personalets tidsforbrug måles inden indførelse af screeningsmetoden.
– Antallet af trykskader og personalets tidsforbrug måles efter indførelse af screeningsmetoden.
– Fokusgruppeinterview med personalet før og efter indførelse af screeningsmetoden.

Fase 3 – Afprøvning af intelligente lagner. August – september 2011
– Personalet uddannes i brug af intelligente lagner
– Intelligente lagner tages i brug på de tre afdelinger
– Antallet af trykskader og personalets tidsforbrug måles efter indførelse af intelligente lagner.

Fase 4 – Screeningsmetode og alarmer. Oktober 2011 – marts 2012
– Alarmeringssystem tilkobles de intelligente lagner
– Måling af brugertilfredshed
– Demonstrationslokale indrettes
– Workshops afholdes
– Folder om intelligente lagner udarbejdes

Fase 5 – Implementering, opsamling og evaluering. April – juni 2012
– Cost-benefit analyse af screeningsmetode og intelligente lagner færdiggøres
– Nye kliniske retningslinjer udarbejdes og indsendes til center for kliniske retningslinjer.
– Projektet afsluttes og overdrages til Århus Universitetshospital, Skejby

Fase 1 – projektforberedelse og opstart

Med tilskud fra Fonden for Velfærdsteknologi startede projektet om forebyggelse af trykskader op i januar 2011 på Århus Universitetshospital, Skejby.

Skejby Sygehus

Tre af hospitalets afdelinger deltager i projektet. Det er afdeling T (Hjerte, Lunge og Karkirurgisk afd.), afdeling C (Nyremedicinsk afd.), samt afdeling I (Anæstesiologisk-Intensiv afd.). Cirka 550 sygeplejersker, 70 SOSU assistenter og 50 portører involveres.

Der indgås aftaler med to leverandører af intelligente lagner, XSENSOR Technology Corporation og Vista Medical Ltd.

Der indgås også en aftale med Ohmatex ApS, der bl.a. skal stå for databearbejdningen i forbindelse med afprøvning af lagnerne, og som er med til at implementere sengealarmerne.

Desuden indgås der aftale med virksomheden CAP Partner, som får ansvaret for tidsstudierne og de sundhedsøkonomiske beregninger i projektet.

Projektet godkendes af Datatilsynet, Etisk Råd, Fonden for Velfærdsteknologi og projektgruppen.
Fonden for Velfærdsteknologi omtale af projektet

Erfaringer i andre lande

Hvilke erfaringer er der i andre lande med forebyggelse af trykskader og brug af intelligente lagner – det undersøges også som led i forskningsprojektet. Udenlandske undersøgelser har vist, at en systematisk indsats gør det muligt at mindske antallet af trykskader med mere end halvdelen.

Når det gælder intelligente lagner, findes der til gengæld ikke tilsvarende undersøgelser på området. For hidtil har lagnerne først og fremmest været brugt til forskningsformål. Projektet er derfor det første af sin art, der kombinerer de intelligente lagner og en ny screeningsmetode med det formål at gøre personalet mere bevidste om forebyggelse af trykskader.

Fase 2 – Screeningsmetoden

Projektmedarbejdere laver målinger på de tre afdelinger – både før og efter indførelsen af den nye screeningsmetode. Der måles på:

  1. Personalets tidsforbrug i forbindelse med forebyggelse og behandling af trykskader.
  2. Patientens risiko for trykskader og antallet af nye trykskader.
  3. Personalets tilfredshed med den forebyggende og behandlende indsats.

Projektmedarbejderne bruger både et stopur og et tidsregistreringsskema til at måle, hvor meget tid personalet bruger på at forebygge og behandle trykskader. Både sygeplejersker, sosu-assistenter, portører og fysioterapeuters tidsforbrug måles i 14 dage.

Tidtagning

Patienternes risiko for at udvikle trykskader måles ved at projektmedarbejderne registrerer relevante data på alle nyindlagte patienter i 14 dage. Eksempelvis alder, patientens aktivitetsniveau, operationens varighed og hvilke foranstaltninger personalet evt. har iværksat.

Desuden gennemføres fokusgruppeinterviews med alle involverede personalegrupper og den leder, der er ansvarlig for den faglige kvalitet. Interviewet skal afdække personalets tilfredshedsgrad med den forebyggende og behandlende indsats samt deres ønsker for fremtiden.

Uddannelse er vigtig

Der uddannes en person i hver afdeling, som bliver ekspert i at identificere patienter med risiko for trykskader og i forebyggelse af trykskader. Desuden uddannes personalet til struktureret at kunne iværksætte forebyggende handlinger.

Uddannelsen af personalet er både baseret på en teoretisk og praktisk tilgang, og der er flere redskaber, personalet kan gøre brug af.

Undervisning

Der er udviklet et e-læringsprogram og et interaktivt dokument (flowchart), som anviser mulige handlinger, og et struktureret dokumentationsmateriale baseret på optimale forebyggende handlinger. Målet er, at personalet bruger disse redskaber som opslagsværk, og at personalet guides til at yde patienterne en optimal forebyggende indsats.

e-læringsprogram

Elearning

Interaktivt Flowchart

( klik for mere info )

Dokumentationmateriale

( klik for mere info )

Screeningsmetoden tages i brug

Efter uddannelsen af medarbejderne tages screeningsmetoden i brug på de tre afdelinger.

Screeningsmetoden er valgt, fordi den tager ganske kort tid at udføre, den er simpel og baseret på videnskabelig dokumentation. Det medfører, at patienter med risiko for trykskader hurtigt identificeres, og patienterne får en ensartet vurdering og behandling.

PDF med screeningsmetoden

Projektmedarbejdere måler efter indførelse af screeningsmetoden igen på:

  1. Personalets tidsforbrug i forbindelse med forebyggelse og behandling af trykskader.
  2. Patientens risiko for trykskader og antallet af nye trykskader.
  3. Personalets tilfredshed med den forebyggende og behandlende indsats.
Vurdering af intelligente lagner

Der gennemføres en markedsanalyse af de intelligente lagner, ligesom priserne vurderes. Samtidig opstilles der krav til lagnernes egenskaber og målesystemerne.

Fase 3 – Afprøvning af intelligente lagner

De intelligente lagner afprøves på de tre afdelinger. I hver afdeling uddannes en nøgleperson i at betjene lagnerne. Nøglepersonen opgave er derudover at oplære det øvrige personale i at tolke de skærmbilleder, der viser det tryk, patientens krop udsættes for.

Sleepdiagram

De intelligente lagner, der også kaldes sensor-lagner, har mikroelektronik indvævet i tekstilet. Dermed kan lagnet elektronisk måle det tryk, patientens krop udsættes for. Både her og nu og over tid.

Trykfordelingen vises på en tilkoblet computerskærm, så personalet visuelt kan se, hvor længe patientens krop har været udsat for tryk, samt hvor højt trykket er. Det undersøges også, om det er muligt at koble en alarm til.
(se fase 4)

Monitor

Brugen af intelligente lagner ventes at have en pædagogisk effekt. Når personalet på de tre afdelinger visuelt kan se på en skærm, hvornår det er tid til at ”vende” patienten, så ventes personalet generelt at få mere viden om og fokus på forebyggelse af trykskader.

Nye målinger

Efter indførelse af de intelligente lagner måler projektmedarbejdere igen på:

  1. Personalets tidsforbrug i forbindelse med forebyggelse og behandling af trykskader.
  2. Patientens risiko for trykskader og antallet af nye trykskader.
  3. Personalets tilfredshed med den forebyggende og behandlende indsats.

Der gennemføres atter fokusgruppeinterviews med personalet, samt en brugerundersøgelse af de intelligente lagners komfort og brugervenlighed.

Fase 4 – Screeningsmetode og alarmer

Som del at projektet, knyttes patientens risiko profil sammen med alarmering fra de intelligente lagner. Behovet for stillingsændring tilpasses således den enkelte patients risiko for at udvikle trykskader.

Både personalet og patienten selv adviseres diskret med alarmen, når der er behov for, at patienten ændrer stilling.

Alarmerne afprøves på mindst fire af de steder, hvor personalet har fået erfaringer med de intelligente lagner. Projektmedarbejderne laver interviews med de involverede personer, patienter, plejepersonale, ledere mv.

Demonstrationslokale

Et særligt demonstrationslokale indrettes på Århus Universitetshospital, Skejby. Her udstyres en hospitalsseng et intelligent lagen og alarm, og interesserede kan se produkterne, uden at patienter og pårørende bliver generet.

Erfaringer med de intelligente lagner og alarmer samles i en folder på dansk og engelsk. Folderen skal fremme produktudviklingen i retning mod arbejdsbesparende hjælpemidler og metoder, og den bliver sendt til leverandører af intelligente lagner, institutioner der arbejder med trykskader, beslutningstagere og andre.

Fase 5 – Implementering, opsamling og evaluering

Projektet evalueres. Der regnes på, om og hvordan indførelse af screeningsmetode, intelligente lagner og alarmer kan betyde en kvalitetsforbedring for både patient og personale. For hvor meget tid sparer sygeplejersker, sosu-assistenter, portører og fysioterapeuter, når tiden bruges på forebyggelse af trykskader i stedet for behandling. Og hvor meget tid skal portører evt. bruge ekstra, når plejepersonalet er mere opmærksom på, at der skal hentes special madrasser og andre hjælpemidler. Også de sundhedsøkonomiske omkostninger for indførelse af de nye metoder og hjælpemidler beregnes.

Store besparelser i vente

Før projektets start lød vurderingen, at alene på Århus Universitetshospital, Skejby, kan indførelse af screeningsmetoden og intelligente lagner medføre besparelser blandt personalet på 29 årsværk. Det svarer til 10,5 millioner kroner. Omregnet til landsplan svarer det til 2500 årsværk på de danske hospitaler og i hjemmeplejen, svarende til 870 mio.kr. om året.

På baggrund af forskningsprojektets resultater udarbejdes der nye kliniske retningslinjer, som indsendes til Center for Kliniske Retningslinjer. De nye retningslinjer overvåges i en indkøringsperiode på 3 måneder til projektets afslutning.

Projektet afsluttes og overdrages til et kompetencecenter på Århus Universitetshospital.

Teknologi og udstyr

Forskningsprojektet har indgået aftaler med fire private virksomheder, der indgår i projektet. Virksomhederne opnår en unik viden, der kan bruges i den fremtidige produktudvikling til gavn for brugerne. Men virksomhederne får naturligvis ikke nogen særskilt status i forhold til fremtidige leverance af systemer og hjælpemidler.

De fire virksomheder er