Resultat

1. Sammenfatning

I projektet “Forebyggelse af liggesår vha. ny screeningsmetode og sensorlagner” afprøves implementeringen af en ny metode til systematisk trykskadescreening (risikovurdering) af alle ny indlagte patienter kombineret med systematisk forebyggende handlinger relateret til patient risiko. Desuden anvendes sensorlagner, der omsætter det modtryk patientens krop udsættes for til et billede på en monitor, hvor farverne viser, hvor højt modtrykket på patientens krop er.. Implementeringen af disse tiltag hviler på en antagelse om, at dette vil reducere antallet af trykskader, og dermed nedbringe det samlede ressourceforbrug anvendt til forebyggelse og behandling af trykskader under hospitalsindlæggelse og efter udskrivelse af patienterne til eget hjem.

kategori 3 sår

Der blev foretaget evalueringer i forhold til projektets effektparametre før intervention (baselineevaluering) midt i forløbet (midtvejsevaluering) og efter endt interventionsperiode (slutevaluering).

Projektet startede 1. november 2009 og afsluttes 1. oktober 2012, og var finansieret af Fonden for Velfærdsteknologi fra 1. januar 2010 til 1. oktober 2012 med 75 % af de samlede projektudgifter. Hele evalueringsrapporten samt de anvendte dataindsamlings- og screenings- og dokumentationsredskaber findes i bjælken til højre.

Efterfølgende angives kort projektets resultater vedr. nedenstående punkter:

  • Arbejdskraftbesparende potentiale – hvor stort er det demonstrerede potentiale, og på hvilken måde realiseres det? Hvilke medarbejdergrupper er berørt? På hvilken måde er arbejdsgange ændret?
  • Er der andre gevinster – fx kortere ventetid, sparet transporttid, hurtigere genoptræning el. lign.?
  • Kvalitative mål – fx oplevet service/kvalitet hos hhv. medarbejdere og borgere
  • Forankring af projektet – ønsker projektdeltagerne selv at arbejde videre med den afprøvede løsning og hvordan?
  • Gevinstrealisering – er der i organisationen taget ledelsesmæssigt ejerskab til at realisere de demonstrerede gevinster og hvordan?

Det årlige arbejdsbesparende potentiale var 86 årsværk i alt for de tre deltagne afdelinger og tilhørende udskrivningskommuner. Omregnet til landsplan vil det betyde et arbejdskraftbesparende potentiale på omkring 5.500 årsværk.

Direkte berørte personalegrupper i projektet var, sygeplejersker (n=512), social og sundhedsassistenter (n=37), fysioterapeuter (n=32) og portører (n=66). Indirekte berørte personalegrupper var sårsygeplejersker, social og sundhedsassistenter og hjælpere ansat i udskrivningskommuner. Der blev ikke foretaget direkte målinger i forhold til indirekte berørte personalegrupper. Forudsætningen for tidsforbrug for denne gruppe er baseret på litteratur vedrørende arbejdsbelastningen samt ekspertkonsensus.

Arbejdsgangene blev ændret fra individuel ikke tværfaglig baseret forebyggende indsats til en tværfaglig og struktureret forebyggende indsats. Interventionsvarigheden i de tre berørte afdelinger var 2 X 14 dage, samt 5 dages intensiv oplæring af i alt 5 nøglepersoner, der skulle fungere som daglige vejledere i de enkelte afdelinger/afsnit.

Skemaer
Undervisning 1
Screening

Derudover blev der i anden del af projektet, som pædagogisk redskab, anvendt sensorlagner, der omsætter det modtryk patientens krop udsættes for til et billede på en monitor, hvor farverne viser, hvor højt modtrykket på patientens krop er. Rød farve angiver et uacceptabelt højt tryk.

Chart

Trykskadeforekomsten blev minimeret med tyve procentpoint fra 26,7 til 6,7 %. Ved baselineevalueringen var 19 % af trykskaderne svære trykskader (kategori 3 og 4). Efter endt intervention, var der ingen patienter, der udviklede svære trykskader, 5,7 % udviklede kategori 1 skader og 1,0 % udviklede kategori 2 skader. Det vil med andre ord sige, at der fra disse afdelinger ikke længere udskrives patienter til kommunalt regi med svære trykskader, hvor trykskaden er erhvervet på de berørte afdelinger.

Patient i seng

Patienter der udviklede trykskader havde en median indlæggelsesvarighed, der var 37(11;56) % længere end patienter uden trykskade, men med tilsvarende risiko for udvikling af trykskader, og denne forskel var statistisk signifikant. Patienter der udvikler en trykskade, må med stor sandsynlighed forvente et længere indlæggelsesforløb end patienter med tilsvarende risiko, der IKKE udvikler trykskade.

Der er i organisationen i de deltagne afdelinger opstået en slags korpsånd, hvor man forsøger at udvide indsatsen til at gå på tværs af ikke kun personalegrupper men også arbejdsopgaver. F.eks. tænker forflytningsinstruktørerne ikke kun forflytning, men hvordan sikrer vi korrekte personalehensyn samtidig med at vi forebygger trykskader?

Som sidegevinst findes der nu nøglepersoner i organisationen med stor viden om trykskadeforebyggelse og lokale implementeringsprocesser.

Projektet har indkøbt 6 sensorlagner, disse 6 lagner forbliver ude i afdelingerne, hvor de fortsat vil blive anvendt som pædagogisk og motiverende redskab i forhold til lejrings- og forflytningssituationer. Herved får medarbejderne fortsat mulighed for at evaluere deres teknikker.

Hele Aarhus Universitetshospital vil inden for det kommende år indføre alle handlingsanvisningerne anvendt og afprøvet projektet. De pædagogiske og organisatoriske strategier for denne implementering er endnu ikke på plads. Aarhus Universitetshospitals E-læringsportal og interaktive flowcharts vil blive tilrettet, således erfaringerne fra dette projekt implementeres.

2. Anbefalinger ved implementering af den nye teknologi

Vurderingen af løsningen

Til vurdering af løsningen er her valgt at referere hovedresultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelserne.

Deltagerne var meget konkrete mht. hvilke tiltag, der efter deres mening, kan bevirke til at en intervention lykkes. De fremhævede samarbejdet på tværs af faggrupperne, og det at have tilstrækkelig viden om hvor mange patienter der udvikler en trykskade under indlæggelsen og hvilke konsekvenser en trykskade har for patienten. Yderligere fremhævede de nødvendigheden af, at der afholdes audits, uddannes nøglepersoner, at dokumentationskravene er minimale og overskuelige, at der udarbejdes en vejledning i brug af screeningsark, at personalet modtager undervisning i screening, at personalet via EPJ mindes om at screene patienterne og at der er en tydelig ledelsesmæssig opbakning, der viser at trykskadeforebyggelse er en ledelsesmæssig prioritet.

Selve metoden, de valgte virkemidler og processen har leveret et fint resultat, der viser, at systematisk tilrettelagt implementering af handlingsanvisningerne faktisk resulterer i en kvalitetsforbedring af den ydede pleje.

Anbefalinger til andre som ønsker at implementere den afprøvede løsning

Med udgangspunkt i erfaringerne fra dette projekt opdeles anbefalingerne i forhold til organisatoriske og pædagogiske tiltag.

Organisatoriske overvejelser og tiltag
Skab ledelsesmæssig forankring for herved at signalere dedikeret ledelse samt illustrer forpligtigelse overfor personalet til at indgå i forandringsprocessen.

Vær indstillet på at ting tager tid, og at tid i form af prioritering ofte er omdrejningspunktet for manglende eller ingen forandring. Hvis ikke organisationen definerer kvalitetskravet, vil det blive den enkelte medarbejder, der i den enkelte situation skal prioritere indsatsen.

Skab en organisation der sikrer at fornødne hjælpemidler er til stede, når de skal bruges. Det vil sige også i weekender aften og nat.

Udpeg kvalificerede projektmedarbejdere og/eller nøglepersoner til at styre den lokale forandringsproces. Afsæt gerne midler i form at aflønning, da indsatsen i en periode vil kræve 37 timers tilstedeværelse i og omkring forandringsprocessen. Dette projekt har vist, at det er omkostningseffektivt.

Tag hensyn til kulturelle forskelle i organisationen samt eventuelle magtstrukturer.

Indgå samarbejdsaftaler om implementeringsforløbet samt foretag gensidig forventningsafstemning.

Vær opmærksom på, at det er vigtigt med nem og hurtig adgang til indtastnings- og analyseredskaber ved opgørelse af audit resultater.

Pædagogiske interventioner
De pædagogiske interventioner kan med fordel bestå af:

  1. Uddannelse af projektmedarbejdere og nøglepersoner
  2. a. Projektmedarbejdere bør uddannes til at være eksperter i trykskadeforebyggende indsats, dataindsamling samt pædagogisk funderet implementeringstilgang. 1 til 2 til hele organisationen.

    b. Lokale nøglepersonerne bør uddannes i: trykskadefysiologi og kategorisering af trykskader, udmøntning af de forebyggende handlingsanvisninger, anvendelse af standardiserede dokumentationsredskaber samt lejrings- og positioneringsteknikker.

    c. Til hjælp for læringsindsatsen kan med fordel anvendes e-læringsprogram i trykskadeforebyggende indsats samt evt. interaktivt internet baseret handlings- og metode anvisende program.

  3. Undervisning af plejepersonale, portører og fysioterapeuter
  4. a. Projektmedarbejdere, nøglepersoner og eksterne eksperter tilrettelagde og gennemførte undervisningen af plejepersonalet, fysioterapeuter og portører således at de havde forudsætning for at følge de trykskadeforebyggende handlingsanvisninger, men samtidig også var i stand til at forholde sig kritisk konstruktivt til de forebyggende handlingsanvisninger, midler og implementeringsmetoder.

    b. Pædagogisk tilgang til undervisningen af personalet i de enkelte afdelinger bør tilrettelæges således, at lokale kulturelle og praktiske hensyn indgår i både tilgang og metode.

    c. Pædagogiske virkemidler anvendt i præsentationen af de trykskadeforebyggende tiltag var en kombination af teoretisk undervisning, færdighedslæring i grupper og enkeltvis.

  5. Anvend gerne sensorlagner, der ved farveangivelse på en monitor, kan illustrere modtryksforhold.
  6. Anvendelse af standardiserede dokumentationsredskaber
  7. Fortløbende præsentation af resultater (audit) på den lokale trykskadeforekomst relateret til risiko for udvikling af trykskader, samt andel af korrekt forebyggende handlinger anført i handlingsanvisningerne. Det anbefales at audit foretages over en periode og ikke som enkeltdags målinger